Emne: 
Arbejde og erhverv
Beskrivelse: 

I samarbejde med case study partnerne i case study gruppen rekruttering i landdistrikter og SDU fik vi udarbejdet et spørgeskema om manglen på faglært arbejdskraft, både i Danmark og Tyskland. Det blev et meget omfattende spørgeskema og vi var meget bekymrede for, om vi ville få håndværkerne til at svare på det.

Derfor arrangerede vi en Håndværkerdag, hvor vi inviterede alle håndværksmestre i Kalundborg kommune til en dag med hotdogs og underholdning. Underholdningen bestod i et foredrag ved murer Lindy Aldahl, som blev landskendt, da han deltog i et TV-program, som handlede om mænd, der skulle leve sundere. Vi havde medbragt PC'er, hvor deltagerne kunne besvare spørgeskemaet og få hjælp til det, hvis der var noget, de var i tvivl om. Vi fik kun 6 svar denne dag, flere bad om et link til spørgeskemaet for så at besvare det, når de kom hjem. Trods flere påmindelser fik vi kun 35 besvarelser ud af de 200 virksomheder, vi havde sendt det til.

Udover en pølsevogn havde vi inviteret forskellige leverandører til håndværkere: biler, arbejdstøj, uddannelsesmuligheder og udlejning af maskiner.

Der var ca. 65 håndværkere til arrangementet og der var gode dialoger om mangel på arbejdskraft.