Emne: 
Turisme
Beskrivelse: 

10 SKRIDT I UDVIKLING AF MIKROTURISME

Turisme er et afgørende væksterhverv for landdistrikterne. Der ligger et stort uudnyttet vækstpotentiale i de mindre destinationer uden for de større byer og her er mikroturisme virksomhederne afgørende. Mikroturismen kan være med til at booste turismen uden for de store destinationer, og gøre området mere attraktivt for turister på længere eller tilbagevendende ophold.
Erfaringer fra projektet viser, at mikroturismen mangler nogle overordnede rammer for udvikling. Følgende 10 anbefalinger, er derfor et forsøg på at forenkle et stort arbejde med mikroturisme til nogle konkrete rammer og skridt til udvikling af mikroturisme. I praksis skal arbejdet tilrettelægges, så det passer til den enkelte mikro-destination. De 10 skridt skal derfor læses som en checkliste, der kan bruges til at planlægge fremtidige initiativer.

HVAD ER MIKROTURISME?

Mikroturisme er båret af mindre turismevirksomheder på mindre destinationer uden for de større byer. I projektet Benefit4Regions er der fokus på mikroturisme uden for de større byer baseret på oplevelser og serviceydelser fra netværk af små, lokale virksomheder og/eller foreninger.
Så kort sagt: Mikroturisme er båret af mikrovirksomheder på mikro-destinationer i landdistrikter.